20. april. Fabriksbesøg
Tidligt op og tidligt i seng er sundt for… Kl. ca. 6 sad vi atter på vores morgencafé – varm kaffe og en kølig temperatur. Dårligt vejr findes som bekendt ikke – det er bare et spørgsmål om at tage det rigtige tøj på.
Højdepunktet for dagen var vores besøg på Piaggio fabrikken i Pontedera – Vespaens vugge, hvor alle de smukke vidundermaskiner kommer til verden. Men før selve besøget stod der paradekørsel på programmet, og det var vi selvfølgelig også med til. Vespaerne blev startet, og vi havde godt med regntøj med, for vi vidste, hvad der ventede os.
Paradekørslen startede i Pontedera, og vi ankom omkring kl. 10.30 som nogle af de sidste i "paradekøen". Alt i alt deltog ca. 9.000 Vespaer i World Vespa Days, og det føltes næsten som om, at alle var med i paradekørslen.
Der var utroligt mange mennesker og Vespaer – luften var grå af udstødningsgas, og fuglenes sang blev overdøvet af motorer, dytten, sang og hornmusik. Personligt er jeg glad for, at Greta Thunberg ikke dukkede op på uanmeldt besøg…
På ca. én time var vi kun nået ca. 200 meter i paradekørslen (som dårligt kunne kaldes en kørsel), så vi opgav og kørte ind til fabrikken. Fabrikken var godt beskyttet, hvilket betød, at vi blev kørt rundt i et lille tog, hvor en guide fortalte os om alt det, vi så. Vi måtte ikke medbringe mobiltelefoner eller fotografiapparater, men alle de spændende og smukke ting, vi så, står stadig skarpt i vores hukommelse.
Da vi forlod fabrikken, var det igen gråt og regnfuldt vejr, men hvad gør det, når man har glæden og optimismen med sig – og hvad andet kan man have efter sådan en dag?
Vi begyndte at køre hjemad igen, men desværre var der problemer med Dennis' Vespa. Karburatoren m.v. blev skilt ad, men det hjalp ikke – maskinen ville bare ikke køre. Måske ville den bare blive hos alle de andre Vespaer i Pontedera?
Løsningen blev, at Carlo Ernstsen og Jesper Simonsen blev i Pontedera, mens vi andre kørte hjem. Planen var, at Dennis skulle tage lastbilen tilbage og hente Carlo, Jesper og køretøjerne. Vi skyndte os at køre tilbage mod Pisa og kom heldigvis hjem i tørvejr.
Carlo Ernstsen, der er lidt af en troldmand, fik tryllet den gamle Vespa igang igen, så han kunne køre hjem. Heldigvis for det, men det var synd, at de kom ud for et værre møgvejr med både regn, hagl og vand på vejene – men de kom heldigvis hjem i god behold.
Efter den oplevelse besluttede Carlo og Dennis at tage lastbilen og køre tilbage til Danmark. Det er en lang rejse, der tager mindst to dage, så det var en yderst fornuftig beslutning. Vi sagde pænt farvel og ønskede dem en god og sikker rejse til Danmark.
Kirsten, Jesper og jeg havde ikke meget lyst til at tage ind til Pisa i sådan et møgvejr, så det blev til dejlige pizzaer på det lokale pizzeria. Det var skønt med lidt mad efter sådan en kold og regnfuld dag. Efter aftensmaden tog vi tilbage til lejligheden, hvor vi slappede af inden vores hjemrejsedag. Alt godt får en ende – også World Vespa Days 2024.
